Skip to main content

Gulv og facade

Vinylparket, sildeben og WPC-beklædning. Og afdækningen, der beskytter det hele, mens der stadig bliver bygget.

Vi følger byggeriet

De fleste leverandører møder kunden, når overfladen skal vælges. Vi møder den før, den bliver lagt, og bliver hængende, til huset er taget i brug.

Mens der bygges

Afdækning af gulve, trapper og karme. Færdige overflader tager skade i netop de uger, hvor alle andre fag stadig arbejder.

Når det står færdigt

Vinylparket og sildeben indenfor, WPC-paneler på facaden. Samme leverandør og samme leveringsdato.

Når huset bruges

Nedfældede måtter i indgangen. Det billigste sted at stoppe snavs er, inden det kommer indenfor.

Facaden skal ikke males om

WPC er træfiber og polymer presset sammen til en hul profil. Den optager ikke vand, rådner ikke og skifter ikke farve på et par sæsoner, sådan som ubehandlet træ gør.

Panelerne låser ind i hinanden, så befæstelsen bliver skjult bag den næste plade. Det giver en ren flade uden skruehoveder, og en facade der kan tages ned igen, hvis noget skal udskiftes.

2900 mmStandardlængde
Skjult montagePå lægter
20 dekorerPVC-folie
EN 13501-1Brandklasse på vej

NORR Pro

Arbejder du med det til daglig, får du datablade, nettopriser, levering direkte til pladsen og prøver, du kan lægge på bordet hos bygherren. Oprettelse kræver CVR-nummer og godkendes manuelt.

Opret konto

Nordiske overflader til gulv, facade og byggeplads

NORR forhandler sildebensgulve og vinylparket i SPC, facadebeklædning i WPC og PVC, gulvafdækning til byggepladsen samt nedfældede lamel- og kokosmåtter. Vi fører ikke alt, men vi kender det, vi fører.

Sildebensparket i vinyl giver trægulvets mønster med en vandfast kerne, der tåler køkken, bryggers og badeværelse. Gulvene har kliksystem, integreret trinlydsunderlag og kan lægges svævende på et plant underlag, også over gulvvarme.

Facadepanelerne i WPC er et alternativ til trykimprægneret og malet træbeklædning. De monteres på lægter med skjult befæstelse og kræver hverken maling eller olie. Panelerne leveres i 2900 mm længder i tyve dekorer.

Gulvafdækning og beskyttelse af færdige overflader er det, forretningen er bygget på. Et gulv, der bliver ridset i byggefasen, koster mere at udbedre, end afdækningen koster at lægge ud.